Demonstration mod racistisk vold i Århus, 11. oktober 2008
Den tidligere omtalte demonstration mod racistisk vold i Århus blev en succes, med ca. 1000 deltagere og en god, fredelig stemning af protest mod de ret hyppige og ret alvorlige tilfælde af højreorienteret vold, bl.a. rettet mod Enhedslisten, der gentagne gange har fået knust ruderne til deres lokaler.
Tiden er kommet til at vise, at voldelige, politisk motiverede overfald ikke kan accepteres, og det blev vist i dag, med de forholdsvis mange fremmødte til en fredelig demonstration mod White Pride og deres forsøg på at intimidere den århusianske venstrefløj.
Blandt talerne var Enhedslistens folketingskandidat Sarah Victoria Bruun, der selv blev overfaldet for et par uger siden, og som understregede, at "denne demonstration er ikke blot mod skiderikkerne i White Pride, men også mod racisterne i Dansk Folkeparti". Herunder og herover lidt stemningsbilleder fra en vellykket demonstration med et alt i alt pænt fremmøde.
Hvad man ikke ser på billederne herover er, at politiet var mødt endog meget talstærkt frem - måske i forventning om en ballade, der dog aldrig materialiserede sig.
Update, kl. 18.15:
Der var tilsyneladende en enkelt episode omkring Jægergårdsgade, hvor nogle få højreorienterede moddemonstranter forsøgte at provokere med heilen og tilråb.
Men ellers er alt forløbet fredeligt, udtaler politiet:
»Demonstrationen er foregået fantastisk. Det hele er forløbet i god ro og orden. Ved episoden i Jægergårdsgade afskærmer vi en eventuel konfrontation, og så er den ikke længere,« lyder det fra Østjyllands Politi.
Update, 12.10:
Wolf har også et indlæg om demoen.
Update, 17.10:
Redox kan fortælle, at højreekstremisterne omkring White Pride faktisk forsøgte at mobilisere til en større aktion med demonstrationen, men det mislykkedes:
Mens den antiracistiske demonstration samledes på byens rådhusplads, mødtes White Pride med venner på værtshuset Jægerhytten. Kort inden demonstrationen nåede ind i Jægergårdsgade gik de 30 forsamlede, hvor af en stor del havde baggrund i Dansk Front, ud på gaden, hvor de stillede op, maskerede og bevæbnet med flasker. Der gik dog ikke lang tid før de, hjulpet på vej af politiet, i stedet gik sig ind på værtshuset Pub’en, hvor de opholdt sig mens demonstrationen passerede. Her udveksledes der skældsord og håndtegn, men det kom ikke til fysiske sammenstød. Efter dette anti-klimaks gjorde de forsamlede nazister ikke mere væsen af sig. Dog blev en bil med to kendte højreekstremister, blandt andet Vederfølner-bestyrelsesmedlemmet Simon Degn Lajer, stoppet af politiet, da de to i bilen kørte rundt og fotograferede demonstrationsdeltagere tidligt på aftenen.Man kunne så vitterlig godt have ønsket, at mere moderate politiske partier som socialdemokraterne og de radikale havde holdt fast i deres egne første udmeldinger og deltaget i demonstrationen. Det ville have vist en endnu fastere front mod ekstremisterne, end vi faktisk så. Hvilket dog stadig kun er et mindre skår i glæden oven på en vellykket demonstration 11. oktober.
Den 11. oktober vil blive husket som en dag hvor White Pride passivt lod hundredevis af antiracister dominere bybilledet, og hvor selv de få tilrejsende københavnske nazister blev skuffede over den århusianske indsats. Den seneste tids massive opmærksomhed fra medier og myndigheder har formentligt spillet en vigtig rolle i dette, og lørdag blev en markering af, at det store pres har effekt.
Kommentarer:
|
wolf
skrev:
Det var heldigt, for ellers ville man da have syntes, at det var magtmisbrug at køre for stærkt med tændte blink på motorvejen og inde i byen.
wolf
skrev:
Carsten Agger
skrev:
wolf
skrev:
wolf
skrev:
wolf
skrev:
Men NEJ: Det ville måske have vist en fastere (i betydningen "større") front, men bestemt ikke en fredeligere front, for det kunne ikke blive mere fredeligt end det, den fremmødte folkeskare udviste. Næste gang behøver vi måske ikke engang politiets fremmøde.
wolf
skrev:
Men NEJ: Det ville måske have vist en fastere (i betydningen "større") front, men bestemt ikke en fredeligere front, for det kunne ikke blive mere fredeligt end det, den fremmødte folkeskare udviste. Næste gang behøver vi måske ikke engang politiets fremmøde.
Carsten Agger
skrev:
Thomas A. W.
skrev:
Carsten Agger
skrev:
Læg hertil, at hvis de virkelig er interesseret i at indsamle ansigter til sådanne arkiver, vil de nok få en hel del mere ud af at lægge sig på lur uden for Huset (ved en bænk i Mølleparken, f.eks., eller langs åen bagved) end ved at se på ansigterne her på siden. Menaltså, lad os få nogle proportioner ind i det her: Let's not be afraid, and above all let's not be paranoid.
Palle Andersen
skrev:
wolf
skrev:
|
Skriv kommentar:
Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
